Periodisk bord af vin
Meget spilletid på den nylige EWBC-konference i Tyrkiet blev brugt i konkurrencedygtig udtale. Især alle ikke-tyrkiske højttalere forsøgte at overgå hinanden ved at erklære 'Öküzgözü' og 'Boğazkere', to af de tre fremragende indfødte røde druesorter, som vi alle opdagede derovre.
Få lykkedes i sandhed (den stadigt mellifluous Charles Metcalfe kom tættest, men så voksede han op og pakket tungen rundt Schubert lieder). Skulle dette nogensinde blive en olympisk sport, vil blandt de andre sorter, vi bliver nødt til at træne med, omfatte de ungarske Cserszegi Fűszeres, Királyeányka eller Zalagyöngye, den rumænske Fetească Regală eller Zghihară de Huşi, Portugals Donzelinho eller Fernão Pires, Grækenlands Xynomavro eller Agiorgitiko, Cataloniens Xarello, Italiens Sciascinoso og Georgiens Mtsvane Kakhuri.
Faktisk er dette ikke noget latterligt. Hver gang forbrugerne bliver undersøgt om at købe signaler, slår varianter det ud med salgsfremmende tilbud, farve og mærke til top slot. Mindst halvdelen af de sorter, jeg har nævnt ovenfor, har et fint kvalitetspotentiale - men alligevel vil udskrivning af sortens navn på etiketten vise sig at være stærkt afskrækkende for browsere. Chancen for, at 'almindelige' drikkere uden for den relevante sproggruppe muntert anmoder om en vin ved brug af dette sortnavn er nul. Disse sorter modregner i verden, der er spændt af nomenklaturen.
Udtalsvanskeligheder fjerner desuden ikke kun forbrugernes adgang til smukke vine, men de kan endda holde terroirudviklingen i skak. Fetească Regală kan være den perfekte sort for visse fremtrædende hvidvinssteder i Washington State Xynomavro kan være, hvad de mere kalkholdige sektorer i McLaren Vale har ventet på. Med navne som disse vil vi dog aldrig vide det. Ingen vil nogensinde plante en sort med et usælgende vanskeligt navn.
Dette problem strækker sig langt ud over sortsproblemer. Efter at have brugt en vis tid på at stå i australske flaskeforretninger og tale med australske vindrinkere i 2009 og 2010, blev det indlysende for mig, at mange australske vindrinkere undgik at købe europæiske vine uden anden grund end at de ikke meget kunne lide at prøve at udtale ikke-engelske navne overhovedet af frygt for at få dem forkert og lyde dumme. Dette er også en vigtig faktor i succesen for vine produceret i engelske lande på det britiske marked og sandsynligvis også det amerikanske marked. Udtalen af New Zealands største vinproducerende region vil udfordre enhver ikke-engelsktalende burgundiske navne er en stor udfordring for dem, der voksede op med at tale mandarin. Når jeg til sidst kommer til Kina for at besøge dets vinregioner, vil jeg uden tvivl også lave en forfærdelig hash af dens navne. Udtale og 'læsbarhed' i bredeste forstand er en gigantisk hindring for den globale vinhandel.
Er der nogen løsninger? Cserszegi Fűszeres blev berømt markedsført (af Hilltop Neszmély) som 'The Unpronounceable Grape', men det er uden tvivl et varemærke, og det er et trick, du kun kan spille en gang. Fra tid til anden har jeg leget med tanken om at forsøge at skabe en slags periodisk tabel for druesorter eller mere generelt forkortet sortnavne til en 1-, 2- eller 3-bogstavskode på den måde, som kemiske grundstoffer (eller lufthavne) forkortes. Blandinger kunne derefter kommenteres som kemiske formler (så Lafleur 2009 ville blive blankeret M3CFto, Peter Michaels 2009 The Poppies CS33CFelleveM5PV1og 2009 Crianza Rioja fra CVNE T4G1CG1). Cserszegi Fűszeres bliver derefter den sødme enkle CSF, og Öküzgözü bliver den elskelige OK. OIV kunne være ansvarlig for oprettelse og administration af koderne. En sådan ordning kan, indrømmer jeg, virke affektivt frastødende, men der er ingen teoretisk hindring for det, og det kan måske en dag skabe en nyttig back-label-kode.
Tal er en anden vej ud af blindgyde: I modsætning til ord og navne er figurer universelle. Hver sort kunne få et 'V-nummer' i retning af Europas fødevaretilsætningsstoffer (de berømte 'E-numre'). Naturligvis vokser numeriske kombinationer kedeligt meget hurtigt, og i vores digitale tidsalder har de fleste nu for mange numre i deres liv til at huske alligevel. Tal mangler også følelsesmæssig appel.
Løsningen med sidste udvej ville være at forsøge at gendøbe de mest udfordrende navngivne druesorter. Personligt ville jeg dog være imod dette: det virker som kulturel nederlag og ville resultere i schmaltz. Navnene på kors og hybrider er allerede dårlige nok. Optima og Regent lyder som opvaskemiddel.
For tiden er der alligevel intet alternativ til at kæmpe med vinverdenens mærkeligste konsonanter og stavelser. Mindst et glas vin gør det lettere, som vi beviste i Tyrkiet.
Skrevet af Andrew Jefford
